Skip to content

Shirley Jacksons Lotteriet som graphic novel

En af de noveller, der gjorde størst indtryk på mig i gymnasietiden (eller var det folkeskolen?) var Lotteriet af Shirley Jackson. Det er en novelle, som jeg stadig har til gode at have stående i bogreolen i sin originale form, men jeg har nu købt den som graphic novel og det er et rystende bekendtskab – altså på den gode måde.

Lotteriet

Det er her, jeg gerne vil fortælle lidt om hvad Lotteriet egentligt handler om. Men det er lidt kompliceret, da for meget viden, helt sikkert vil ødelægge din første gennemlæsning. Jeg skal prøve ikke at være for dybdegående, men hvis du vil være på den sikre side, så spring videre til det sidste afsnit.

Vi befinder os i en lille amerikansk by, hvor det er blevet tid til det årlige, traditionsrige lotteri, der skal sikre en god høst. Hele byen gør sig klar til den store begivenhed og de fleste er nervøse for om det netop er deres navn, der bliver trukket op af den gamle kasse. I flere af nabobyerne er man begyndt at diskutere om lotteriet stadig er en god ide, eller om det er et levn fra en for længst glemt fortid. Ikke desto mindre, er det nu tid til at trække et navn op af kassen.

En ærkeamerikansk klassiker

Lotteriet af Shirley Jackson er nok en af de mest kendte amerikanske noveller. Jeg tvivler på, at der er mange amerikanske skolebørn, der ikke har stiftet bekendtskab med Shirley Jacksons dystre novelle og det er der da også god grund til. Den originale noveller er opbygget med spændende perfektion. Indbyggerne gør klar til et lotteri og der er der som sådan ikke noget farligt ved. Alligevel får du hurtigt en fornemmelse af, at der er noget grundlæggende galt og noget der ikke er som det bør være. Det er altså ikke helt nemt at skive noget, som læseren blot fornemmer uden at vide det, men det formår Shirley Jackson at gøre. Herudover taget bogen en række store emner op, som lægger op til diskussion og selvstændig tænkning – og det er jo altid rart.

Lotteriet – The Graphic Novel

Stort set uden ord, formår Miles Hyman at fortælle Shirley Jacksons originale fortælling, så alle kan være med.

Lotteriet – The Graphic Novel følger Shirley Jacksons historie, men den er skabt af
Miles Hyman, som sjovt nok er Shirley Jacksons barnebarn. Miles Hymen har valgt at fokusere på tegningerne og detaljerne frem for ordene, hvilket passer godt til fortællingen.

Der er stort set ingen ord i bogen, men de er også overflødige, da de detaljerede tegninger fortæller hele historien. Ved at følge landsbyboernes blikke og se deres mimik fortæller Miles Hymen Shirley Jacksons historie på bedste vis og dette nye medium gør den originale fortælling ret. Du behøver ingen kendskab til den originale novelle for at følge med i handlingen og det er efter min mening helt i orden at starte ud med graphic novel udgaven – du kan jo altid læse den originale novelle bagefter.

Hvad synes du om bogen?

Samlet vurdering 0 / 5. Antal stemmer: 0

Vær den første til at give sin mening

Udgivet iAnmeldelseGraphic Novel

Bliv den første til at kommentere

Skriv et svar

%d bloggers like this: