Skip to content

Dødevaskeren af Sara Omar (anmeldelse)

Sara Omars bog gav voldsom genstand for debat da den udkom i 2017 på grund af dens kontroversielle emne og kritik af Islam. Jeg var så heldig at læse den, inden medierne for alvor gik amok og kastede sig over den, hvilket jo altid er rart, da det dermed er nemmere at danne sin egen mening.

Jeg fik læst Sara Omars Dødevaskeren på to døgn. Det er en bog, som er svær at lægge fra sig, både på grund af sine alvorlige emner og fordi det ganske enkelt er en spændende bog.

Handlingen

Pigen Frmesk vokser op i Kurdistan. Hun er uønsket af sin far og dennes familie udelukkende på grund af sit køn. Da Frmesks farmor vil have den lille pige omskåret, tager pigens mor en vigtigt beslutning. Hun bortadopterer sin datter væk til sine egne forældre. Dermed kommer Frmesk til at vokse op hos sin mormor og morfar, som hun kommer til at kende som sin mor og far. Dette er et kærlig hjem, hvor der er mere plads til at være sig selv.

Mormoren er dødevasker. Det vil sige, at hun tager sig af de kvinder, som ingen andre vil begrave. Dem som samfundet ser som vanærede og skamfulde. Morfaren har tidligere været i hæren og modsat sin kone, Frmesks mormor, så tror han ikke på Koranen. Frmesk vokser op hos dette umage par, der gør alt for at beskytte pigen fra et uhyggeligt samfund, der ser kvinder som urene og værdiløse.

Sara Omars Manifestet

Dødevaskeren kan læses som et manifest, hvis ædle formål det er at gøre verden opmærksom på Islams undertrykkelse af kvinder. Det er naturligvis en provokerende påstand og Sara Omar går da også virkeligt i kødet på sit materiale og Islam, når hun fortæller, hvordan det er at vokse op som kvinde i Kurdistan – et land, hvor kvinder reelt ingen værdi har.

Forfatteren er ikke bange for at beskrive hvad kvinder bliver udsat for i Islams navn og her er der tale om både vold, lemlæstelser, drab og voldtægt. Det er naturligvis kontroversielt, men også vigtigt og jeg er slet ikke i tvivl om at Dødevaskeren har været med til at skabe en vigtig debat om kvinders rettigheder – i Islam, men også generelt.

En spændende bog

Sara Omar har et levende sprog og jeg følte under læsningen, at jeg hurtigt kom til at lære Frmesk at kende (vel at mærke selvom jeg endnu ingen ide har om hvordan jeg udtaler hendes navn korrekt).

I det hele taget, så indeholder Dødevaskeren et spændende persongalleri, hvor især Frmesks mormor og morfar skiller sig ud. Mormoren kæmper en stille kamp, for kvinder der ikke kan kæmpe selv, alt imens hun gør sit bedste for at være en god muslim. Og morfaren er romanens rolige ståsted. Han er den fornuftige stemme, som vi nemt kan relatere til og som vi ved, vi altid kan komme til, når verden bliver for hård og brutal.

Jeg var så heldig at få bestilt bogen som en af de første, så jeg fik fat i en indbundet udgave.

Dødevaskeren fortsættelse

Sara Omars bog er en vigtig roman i kampen for kvinders rettigheder, samtidig med at det er en spændene og velskrevet roman om en piges hårde opvækst i Kurdistan. Den kan dermed varmt anbefales.

Jeg var sidste år til et foredrag med Sara Omar, hvor hun blev spurgt, om der kommer en fortsættelse til Dødevaskeren. Hun svarede, at Frmesks rejse helt sikkert ikke er slut endnu og det tager jeg som et ja. Jeg glæder mig.

Hvad synes du om bogen?

Samlet vurdering 0 / 5. Antal stemmer: 0

Vær den første til at give sin mening

Udgivet iAnmeldelse

Bliv den første til at kommentere

Skriv et svar

%d bloggers like this: