Skip to content

The CRPG Book – boganmeldelse af en lækker nørdet bog

Det er ved at være et halvt år siden jeg forudbestilte Bitmap Books nye bog The CRPG Book: A Guide to Computer Role-Playing Games. Efter en længere forsinkelse er den nu endelig endt i min postkasse og jeg kan hurtigt konkludere, at det var ventetiden værd.

The CRPG Book: A Guide to Computer Role-Playing Games Collectors Edition. Det er altså bare en lækker bog.

Bøger til retronørder

Bitmap Books er et britisk forlag, der har specialiseret sig i at udgive flot illustrerede bøger omhandlende retro gaming. Jeg har også bogen The Art of Point-and-Click Adventure Games stående i bogreolen og hvis ikke du allerede har stiftet bekendskab med denne, så er det bare med at bestille den, da den er alle pengene værd.

Bøgerne fra Bitmap Books er alle i høj kvalitet. De kommer i store flotte hardback udgaver og hvis du vil forkæle dig selv lidt ekstra, er der mulighed for at købe Collector’s Edition af udgivelserne, hvis du forudbestiller dem, hvilket var det jeg gjorde med The CRPG Book. Forskellen på den almindelige udgave er at Collector’s Edition kommer i en fin kassette og at der også medfølger en plakat, en tegneblok og en blyant – meget sjovt for nørden i mig, men når det er sagt, så er det altså selve bogen som er det mest spændende produkt.

En historie om computerrollespil

The CRPG Book: A Guide to Computer Role-Playing Games indeholder en kort introduktion til genren komplet med vejledninger og sjove anekdoter. Herefter kommer du til det, som fylder størstedelen af bogens 528 sider, nemlig rigt illustrerede anmeldelser af computerrollespil fra 1975 til 2015. Over 400 spil bliver gennemgået og du kommer til at stifte bekendtskab med både gamle klassikere og mindre kendte spil, der måske/måske ikke fortjener at blive glemt.

Bogens anmeldelser kan læses på flere måder. Du kan læse dem som et nostalgisk tilbageblik, som et opslagsværk, som en historisk gennemgang af en genre eller som en skattekiste fylde med loot – noget brugbart og noget der bare fylder unødvendigt i bagagen.

Et spændende tilbageblik

Bitmap Books har gang i et spændende projekt, som det er værd at følge med i. I hvert fald hvis du ligesom jeg selv er vokset op med computerspil. Bøgerne dykker ned i en spændende verden og genopliver nogle af de spil, som jeg for længst havde glemt. Det er et nostalgisk tilbageblik, samtidig med at det er en lærerig tur og så er det altså også bare en forbandet flot bog.

Som en sidenote, skal det lige nævnes at overskuddet fra bogsalget går til et godt formål. Læs evt. mere på deres egen hjemmeside hvor du naturligvis også kan købe bogen.

Bogen uden kassetten.
Udgivet iAnmeldelse

Bliv den første til at kommentere

Skriv et svar

%d bloggers like this: