Skip to content

Skyggedanseren – boganmeldelse af Sara Omars stærke fortsættelse

⭐⭐⭐⭐⭐

Under et foredrag i 2019 som jeg var så heldig at overvære fortalte Sara Omar, at hun endnu ikke var færdig med Frmesk – hendes udsatte heltinde fra bestselleren Dødevaskeren. Jeg har nu læst fortsættelsen, hvis udgivelse jeg længe har glædet mig til og den skuffer ikke.

Et udsat liv i Kurdistan og i Danmark

Skyggedanseren fortsætter hvor historien slap i Dødevaskeren og lige som i den første bog følger vi både Frmesk som barn i Kurdistan og som voksen i Danmark.

Kurdistan, 1994. Frmesk har siden sin fødsel lidt under et forkvaklet kvindesyn og selvom hun vokser op hos sine kærlige bedsteforælde, kan de ikke skærme hende mod den skånselsløse omverden, der mener at kvinder er syndige. Frmesks morfar gør alt for at bringe lyset tilbage i pigen, der ser ud til at have mistet alt mod, men det er en kamp, som han er dømt til at tabe.

Danmark, 2007. Frmesk lever i to verdener. I den ene verden læser hun på universitetet, går ikke med tørklæde og skriver digte og kritiske artikler om kvinders rettigheder. I den anden verden er hun en lydig datter, der går med tørklæde og som hjælper sin mor med at passe sine mindre søskende i den lille lejlighed. Hendes forældre er skilt, men faren dukker bestandigt op alligevel for at kontrollere familien, hvilket bliver gjort med hård hånd.

Skyggedanseren er udgivet i to udgaver: En paperback og en indbundet udgave. Sidstnævnte passer godt ind i reolen, hvis du er så heldig også at have den første udgave af Dødevaskeren.

En hjerteløs lidelsesberetning

Skyggedanseren er ikke for sarte sjæle. Sara Omar er en stærk fortæller, der ikke holder sig tilbage, når hun beskriver sin heltindes kvaler i en mandsdomineret kultur, der mener at kvinder er fyldt med skyld fra fødslen og skal straffes for denne synd gennem hele deres liv. Der er ikke plads til nuancer og måske er det netop i denne mangel på nuancer at sandheden skal findes. Nogle gange er verden bare ond. Nuancer kan hjælpe på vores eget selvværd, men nogle gange så er mennesker bare uden for pædagogisk rækkevidde og dem er der alligevel nogle stykker af i Sara Omars roman.

Selvfølgelig er der plads til både gode og onde og selvfølgelig er ingen kun gode og ingen er kun onde og sådan er det da også i Skyggedanseren, men bogen er mest nådesløs, når den viser ekstremerne og når Frmesk ingen bliver banket tilbage til nulpunktet, bedst som jeg troede, at hun endelig kunne få den fred, som hun så sandelig fortjener.

Jeg er fortrøstningsfuld

Både Dødevaskeren og Skyggedanseren er skrevet som skønlitterære romaner. De indeholder spænding som en god krimi og socialrealisme, som det er svært at slippe igen. Men de indeholder også en virkelighed som Sara Omar forsøger at åbne vores øjne for. En dyster virkelig, som vi skal bekæmpe og som vi ikke må ignorere i kampen på populisme og politisk korrekthed.

Jeg tror, der er lys for enden af tunnelen og jeg sætter stor pris på det mod, som Sara Omar tydeligvis har, fordi det kræver mod at skrive en bog med dette format om så alvorlige emner. Så et stort tak til Sara Omar for to fantastiske bøger. Tak fordi du har åbnet mine øjne.

Skyggedanseren af Sara Omar.

Hvad synes du om bogen?

Samlet vurdering 0 / 5. Antal stemmer: 0

Vær den første til at give sin mening

Udgivet iAnmeldelse

Bliv den første til at kommentere

Skriv et svar

%d bloggers like this: